Enhver fravigelse eller ændring af disse betingelser er kun gyldig, såfremt den er skriftligt aftalt mellem parterne.
En aftale anses som endelig indgået, når Køber skriftligt har accepteret tilbuddet. Herefter kan aftalen alene ændres eller annulleres med Zelions skriftlige samtykke og mod betaling af eventuelle opståede omkostninger. Køber forpligter sig til straks at reagere skriftligt, såfremt der er uoverensstemmelser mellem en ordrebekræftelse og det aftalte.
Køber skal udpege en ansvarlig kontaktperson med fornøden beslutningskompetence. Zelion bærer intet ansvar for manglende bemyndigelse ved Købers accept.
Support, konsulentydelser og andre tillægstjenester afregnes i henhold til den specifikke aftale og sker til den aftalte timepris, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Rejseomkostninger og eksterne udlæg refunderes af Køber i henhold til statens gældende takster eller efter aftale. Ved køb af softwarelicenser eller lignende refunderer Køber udgiften til kostpris + 10% administrationsgebyr, medmindre andet er angivet.
Betalingsbetingelser er netto 4 dage. Ved for sen betaling beregnes morarente på 2% pr. påbegyndt måned. Ved manglende betaling forbeholder Zelion sig retten til at tilbagekalde adgangen til leveret materiale eller systemer uden varsel.
Medmindre andet aftales, faktureres aftalens pris i to rater:
50% ved aftalens indgåelse
50% ved endelig levering jf. §5
7 kalenderdage efter Købers skriftlige godkendelse af produktet, eller ved udtrykkelig skriftlig bekræftelse af endelig levering
Levering sker til aftalt tid. Ved forsinkelse fra Købers side, f.eks. manglende input eller svar, forskydes leveringsdato tilsvarende og kan udskydes med op til det dobbelte af forsinkelsen.
Ved forsinkelser over 60 dage, som ikke skyldes Køber, har Køber ret til at annullere den del af aftalen, der er berørt. Dette gælder dog ikke ved force majeure eller forsinkelser, der kan tilskrives Køber.
Supporten afregnes efter den aftalte timepris som angivet i den indgåede aftale, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Efter endelig levering er Zelion ikke forpligtet til at vedligeholde det leverede, medmindre andet er skriftligt aftalt. Klager over fejl eller mangler skal fremsættes skriftligt senest 14 dage efter produktets lancering.
Det samlede erstatningsansvar over for Køber kan ikke overstige den samlede aftalte kontraktsum. Eventuelt produktansvar er begrænset til det, der følger af ufravigelig lovgivning.